Sproget kan opfattes som et system af regler, der forbinder betydning med et sæt udtryk, så vi kan tale sammen om ting og forhold i verden. Vi bruger disse regler hver gang, vi taler eller skriver, men ofte er vi ikke i stand til at redegøre for dem.
Grammatik er i bredeste forstand et redskab til at beskrive disse regler.
Når vi beskriver sprog, skelner vi mellem forskellige dele, bl.a. mellem en semantisk, en syntaktisk og en morfologisk del.
- Når vi beskriver sprogets semantiske del, redegør vi for sætninger – og ords betydninger. Vi betragter her sprogets ord og bøjningskategorier ud fra, hvordan de refererer til forskellige fænomener i verden. Studiet af den semantiske del kaldes semantik eller betydningslære.
- Når vi beskriver sprogets syntaktiske del, redegør vi for, hvordan ord kombineres til større helheder: Ordgrupper og sætninger, samt hele tekster. Studiet af den syntaktiske del kaldes syntaks eller sætningslære.
- Når vi beskriver sprogets morfologiske del, redegør vi for, hvordan ord og ordelementer kombineres til ord. Studiet af den morfologiske del kaldes morfologi eller bøjnings – og orddannelseslære.
Herudover er der i sprogbeskrivelsen en pragmatisk og fonologisk del. I pragmatik eller sprogbrugslære studerer vi, hvordan vi bruger sproget som meddelelsesmiddel i forskellige kommunikations – og formidlingssituationer.
I fonologien eller lydlæren beskrives sprogets lydsystem, herunder reglerne for hvordan lyde kombineres til ord.
Vi kan studere sproget med vægt på en eller flere af disse dele. Når vi kalder en sprogbeskrivelse for en grammatik, er syntaks (sætningslære) og morfologi (bøjnings – og orddannelseslære) de centrale emner.
dansksprogunivers.com 